Med ”Year of the Black Rainbow” skruer Coheed and Cambria gevaldigt ned for Rush-knappen, og det er klædeligt.
De to ”Good Apollo, I'm Burning Star IV” album var svære tilfælde af overambitiøs tomgang med kun få lyspunkter, da de som intergalaktiske varmluftballoner afsluttede ”Armory Wars” scifi-konceptet med alt andet end et brag.

Nu er det blevet forhistorie-tid, og narrativt skrues fortællingen tilbage til begivenhederne, der gik forud for 2002 debuten, ”The Second Stage Turbine Blade”. Hvad fanden, det egentlig går ud på, er let at miste grebet om, da Claudio Sanchez' lyrik på godt og ondt alle dage har været vagt antydende. Man må ty til, hvad der ellers er kommet af tegneserier og bøger om det forvredne ”Star Wars” agtige univers for at få bedre greb om den fulde historie. I det mindste er albummet ikke helt nogen musikalsk ”The Phantom Menace” - og tak for det.

Selvom det meste foregår mere lige på og hårdt, uden opstyltethed, er der dog besynderligt langt mellem de umiddelbart fængende indslag eller deciderede hitnumre. Her taber ”Year of the Black Rainbow” terræn til særligt de to første C&C udspil, hvor hooklines og memorable indslag nærmest stod på skuldrene af hinanden, den let prog. rockede stil til trods. Det kan selvfølgelig være bivirkningen af forsøget på en hårdere, mere nedbarberet lyd.

Undtagelser forekommer heldigvis, og ”Guns of Summer” lever højt på, når det stærke omkvæd sparker ind, hvad også er en bærende faktor for ”Here we are Juggernaut”. Mere fimsede er ”Far” og ”Made out of Nothing (All that I am)”, hvor særligt sidstnævnte døjer med enerverende spag vokal fra Sanchez. Et singleudspil kunne det dog sikkert snildt blive.

Nu hvor det lykkedes C&C at kapre Chris Pennie, den oprindelige trommeslager i The Dillinger Escape Plan, kunne man håbe, at der blev gjort fuld brug af hans fænomenale evner. Men nej, han bliver hyppigt henvist til sidelinjen og får sjældent plads til at folde sig ud. Ikke tilfredsstillende.

Den medfølgende ”Every End has a Beginning” dvd er alt andet end bemærkelsesværdig og består udelukkende af en 'making of' dokumentar. Alt for selvsmagende det mest af tiden og ikke et specielt dybdegående indblik. Spild af tid at se igennem.

”Year of the Black Rainbow” er klart at foretrække frem for de to forrige udspil i kraft af det højnede fokus og en anstændig håndfuld numre, der folder sig sikkert ud hen ad vejen. Men magien fra det tidlige output er straks mere flyvsk i sin tilstedeværelse, så fremtidige C&C plader er ikke ubetinget noget, man bør afvente i åndeløs spænding. -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM