Sydstats hardcore er efterhånden blevet en helt niche-genre i sig selv. Ikke fordi bandsene kommer fra sydstaterne – overhovedet – men denne specielle lyd er begyndt at manifestere sig omkring i musikken og har efterhånden fået opbygget et helt arsenal af bands.

Ind kommer Cancer Bats, der næsten ikke kunne være længere væk fra sydstaterne. Bandet kommer fra Canada og da deres sidste plade, ”Hail Destroyer”, udkom, blev de rost til skyerne. De formåede at komme vidt omkring i verden på trods af, at de var et forholdsvist ret nyt band. De varmede op for ligesindede bands, blandt andet Every Time I Die – en af pionererne indenfor genren - så nu da ”Bears, Mayors, Scraps & Bones” er landet, er det ikke svært, at høre inspirationskilderne.

”Sleep This Away”, det første nummer, starter med det mest beskidte og grandiose riff længe hørt. Det er højtravende; det kan få skyskrabere til at falde sammen og asfalten til at revne. Der er ikke sparet på noget her, det er intet mindre end et fantastisk nummer, der beviser Cancer Bats værd. Inspirationen fra Every Time I Die kan sagtens høres; bevares, men det gør ikke pladen mindre potent. Det er en god referenceramme at have, men Cancer Bats formår alligevel at skabe deres egen lyd.

Musikkerne kan deres kram; tempoet når aldrig at falde, der er konstant fart på, som om bandet har brug for at bevise deres kunnen. ”Fake Gold” har en intro, der sagtens kunne stamme fra en Converge plade, indtil nummeret skifter over til en mere punket lyd. Bandets force ligger klart i tempoet i deres numre, men på samme tid er det også deres akilleshæl. Det er fart over feltet på de fleste numre, og hvis man syntes om det, så er den her plade perfekt, men man kan ikke lade være med at føle, at det går lidt i tomgang nogen gange.

Der mangler afveksling på ”Bears, Mayors, Scraps & Bones”. Det er en god plade ingen tvivl om det, men ensformigheden sætter en stopper for den. Hvis man bryder sig om den lyd, som Cancer Bats lægger sig for dagen, så vil man uden tvivl elske denne plade. Der er intet galt i, at en plade kan være ensformig, bare husk på udtrykket: ’if it ain’t broken, don’t fix it’. Og det må siges, at være den formular, som Cancer Bats benytter sig af.

Albummet slutter af med et cover af Beastie Boys’ ”Sabotage”, der passer bandet rigtig godt. Man kan ikke lade være med at væmmes en smule over bands, der slutter en plade af med et cover; det stinker af uopfindsomhed. Bare ikke i Cancer Bats’ tilfælde. Coveret er tilpas som originalen, og tilpas meget deres eget nummer. Verset til det nummer skal også råbes over distorted guitarer og larm – sådan er det bare.

”Bears, Mayors, Scraps & Bones” er en lovende plade, og Cancer Bats skal nok komme langt, men en smule diversitet på næste plade ville ikke være at kimse af. Ellers så er alternativet at udgive kortere plader og skære al fyldet fra. En plade på kun 25 minutter ville ødelægge alt omkring sig, mens denne på 45 minutter går lidt i hak.

Ødelæg, Cancer Bats, ødelæg! -davidson

Kom med kommentar i vores FORUM