Callejon betyder sidegade på spansk, dog dækker dette også over et tysk metalcore band, der nu har udgivet tredje fuldlængde; ”Videodrom”. Titlen på albummet er en reference til David Cronenbergs sci-fi horror af samme navn, der omhandler en tv-station, der konstant søger efter nye og grænseoverskridende programmer. Endeligt finder de et program, der sendes via en pirat-station, der viser tortur og bestialske mord udført på anonyme ofre, som stationen finder højst interessant. Dog ved de ikke, at det hele er rigtigt, hvilket skaber præmisset for resten af filmen. Cronenberg formåede at skabe et indhug i debatten om tv og reality-serier lang tid før disse faktisk viste sig på tv, samtidig var filmen en forgænger for den type horror, som man ser i dag lig Hostel og Saw.

”Videodrom” bidrager på den anden side ikke med noget nyt til metalcore-genren. Efter at have hørt pladen igennem flere gange, så er der stadig ikke et eneste nummer, der står ud mellem de andre. Det er en mudderpøl af growl afløst af skønsang; dobbeltpedal uden større effekt; soli, der mest virker som fyld; og for at det ikke er nok, så bliver der smidt auto-tune ind her og der. Metalcore havde engang en spændende lyd, om end virkede den måske en smule bøvet, men den var frisk og kunne faktisk imponere. Nu er det blevet til det makværk, man blandt andet hører på ”Videodrom”. Der er intet nyt under solen her. Callejon har opsnappet genren og tilføjet elektroniske elementer her og der, ligesom de fleste nye metalcore bands vælger at gøre.

Dog får bandet point for at synge på tysk og ikke vælge den nemme vej, som de sagtens kunne have gjort, og sunget på engelsk. Det hjælper så bare ikke, at vedlægge to cd’er, hvor den anden er en historie i to dele, der kun foregår på tysk. Det er derfor et meget snævert publikum, som Callejon henvender sig til, når de gør sig brug af sådan et stunt. Der er ingen tvivl om, at der er lagt meget arbejde i at lave sådan en koncept plade, som ”Videodrom” er, men det fungerer bare ikke, når det hele foregår på tysk. Det lyder måske en anelse snæversynet, men det vil højst sandsynligt gøre det svært for Callejon at bryde igennem i andre steder end Tyskland.

Artworket på ”Videodrom” er dog af en helt anden kaliber. Alt sammen udført af forsanger Bastian ”Bastibasti” Sobtzick, her indlemmes man i en historie, der gennem billederne giver så meget mere end hele pladen gør i sig selv. Det er en blanding mellem illustrationerne i Arkham Asylum og Jacob Bannon fra Converges artwork. Faktisk er det så flot og imponerende, så pladen er lige ved at være værd at købe, blot på grund af dette.

Callejon kan anses som en videreførelse af Tokio Hotel, og på den måde burde det være muligt, at høste fra denne fanbase. Callejon formår at ramme en balance mellem hård metalcore og let pop/rock, der sikkert vil gå rent ind hos førnævnte fanbase, men så er den heller ikke længere. Det er hørt så mange gange før, og selvfølgelig behøver man ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, der produceres ny musik, men en smule opfindsomhed i stedet for at følge den samme opskrift hver gang ville være rart i dette tilfælde. -davidson

 

Kom med kommentar i vores FORUM