caliban - the opposite from within
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCC 20.09.04 Metalcore Roadrunner/Bonnier Amigo Anders Friden
 
Det er ikke længe siden at Killswitch Engages Mike D'Antonio omtalte en ny betegnelse indenfor den tunge musik nemlig Emo Metal. Under en sådan kategori kan man roligt sætte tyske Caliban ind, bandet forener med albummet "The Opposite from Within" den moderigtige Metalcore med det lige så moderigtige Emo-udtryk så resultatet kan næsten kun være et trækplaster af en succes.

Caliban er længe haft nærmest gudestatus i den europæiske Metal/HC undergrund. Bandets formidable "Shadow Hearts" album fra sidste skabt så meget postyr at et ryk ind i det gode selskab blev en nødvendighed. Hvor "Shadows heart" tog sit udgangspunkt i en gang formørket Thrash så har Caliban på "The Opposite from Within" valgt at satse på melodierne og på kontrasterne i musikken, hvilket har givet et mere tilnærmeligt resultat som bestemt ikke er uden kvalitet.

Albummet åbnes af "Beloved and the Hatred" som fint illustrere hvilket kæmpe register Caliban bredder sig over i deres bud på hvordan Metalcore skal drejes. Fra Morbid Angel anno Heretic-agtige riffs i versene til en hookline som kunne være hentet hos Emorockers som The Used eller Funeral for a Friend. Resten af albummet følger i det store hele denne skabelon, dog mindskes mængden af sukker som albummet udvikler sig.

Min umiddelbare reaktion på "The Opposite from Within" var skuffelse over at mørket fra "Shadow Hearts" ikke var intakt, men efterhånden som jeg har voldlyttet på sagen har Calibans nye opus vundet frem. Så selvom albummet kommer midt i et stort felt af udgivelser i samme genre holder Caliban sig pænt med fremme, men alligevel har bandet noget langt op til den slagkraft og vitalitet som landsmændene i Heaven Shall Burn har leveret i år med "Antigone". -and

 

 









Kom med kommentar i vores FORUM