Franske Benighted debuterede tilbage i år 2000, og har siden da udgivet hele 5 studiealbums uden at denne anmelder af den grund har været sig synderlig bevidst om bandets eksistens. Med franskmændenes nye og 6. udgivelse, ”Asylum Cave”, rådes der bod på den uheldige omstændighed, for Benighteds kombination af dødsgroove og grind-intensitet er nemlig mere end vellykket bedømt ud fra udgydelserne på frø-ædernes nye udgivelse.

Antageligt er ”Asylum Cave” på det lyriske plan en slags konceptalbum inspireret af de uhyrligheder, herr Josef Fritzl begik imod sin stakkels familie, og dette grumme udgangspunkt har Benighted på passende vis valgt at understøtte rent musikalsk med en yderst kompetent og ganske medrivende kombination af elementer fra både traditionel death metal, death-core og grind.

Langt de fleste numre på ”Asylum Cave” indeholder et godt mix mellem tunge, groovy passager kontrasterende med heftige grind-indslag og death-core breakdowns, samtidigt med at også vokalarbejdet alternerer forbilledligt mellem både skrigevokal, ’piggy-squeals’ og dybe growls. Bedst indtryk gør den eksplosive ”Let the Blood Spill Between My Broken Teeth”, der synes lige ved at stå ud af skoene i bar intensitet, men også den skumle ”Fritzl” med sin foruroligende intro og sin delvist på tysk sungne lyrik pløjer sig uimodståeligt fremad på yderst nederdrægtig vis. Også den mere midtempo, Fear Factory agtige ”A Quiet Day” lykkes fint med sine staccato-grooves, mens den afsluttende ”Drowning” slipper af sted med brugen af lidt scratch, uden at det overhovedet virker malplaceret i sammenhængen.

Den næsten skizofrene indsats fra Benighteds frontmand Julien Truchan, brugen af et par strategisk placerede ’bøllekor’ fra tid til anden, samt gæstevokalister i form af Sven de Caluwé fra Aborted og Mike Majewski fra Devourment er med til hele tiden at holde vokalarbejdet interessant og afvekslende, samtidigt med at resten af bandet spiller forbilledligt tight og teknisk velfunderet. Ikke at det tekniske aspekt i musikken på noget tidspunkt får overtaget, for Benighted bruger tydeligvis hellere deres evner på at forsøge at overmande den forsvarsløse lytter med et mix af killer-grooves og konstante grind-angreb end på at blære sig.

Hvis en kombination af heftig grind i Dying Fetus stilen, death-core breakdowns og stemmeføring i retning af Despised Icon og så tung, groove-baseret death metal á la Korpset lyder tiltrækkende, er ”Asylum Cave” med Benighted bestemt et tjek værd; i hvert fald såfremt du sætter catchiness og brutal intensitet højere end stilrenhed og egentlig innovation (og i øvrigt ikke har noget imod ’piggy-squeals’; en gimmick der ved nærmere eftertanke måske trækkes lidt vel store veksler på). Alt i alt faktisk slet ikke dårligt! CCCC½ -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM