Skrøbelige toner, svævende synth flader og ordene ”ok, lest experiment”. Sådan starter …And You Will Know Us By the Trail of Deads episke værk ”Tao of the Dead”. Episk fordi det hovedsageligt kun består af to numre ”Tao of the Dead” og ”Strange News From Another Planet”. Førstnævnte er så delt op i elleve dele, hvorimod ”Strange News From Another Planet” er ét langt nummer.

Trail of Dead har efterhånden fået dækket en række af genrer gennem deres diskografi. Helt tilbage fra deres self-titled første album; et studie i noise- og punk-rocken, inklusiv kryptiske tekster omhandlende figurerne fra noget så uskyldigt (og så alligevel ikke) som ”Watership Down” – kendt som ”Kaninbjerget” på dansk – så var bandet indhyllet i mystik. At de bag på coveret alle lignede hinanden bidrog heller ikke just til at klargøre for verden, hvilket band, der gemte sig bag det lange navn. Senere kom den noget Sonic Youth-inspirerede plade ”Source Tags And Codes”, der også fik skubbet bandet frem i rampelyset. Dette var blandt andet grundet opbakning fra et større selskab og nok også, at den meget støjede upolerede produktion blev skiftet ud med en pænere model. Dog betød det også, at bandet fik beføjelser til at eksperimentere med anden instrumentering end på de forrige plader, blandt andet små stykker til strygere blev skrevet og indflettet i numrene. Dette gjorde sig også gældende på efterfølgende plader, denne eksperimenteren, som i høj grad trak bandet et helt specielt sted hen – i hvert fald længere væk fra debuten. ”Worlds Apart” havde stadig et islæt af den støjede attitude, og havde til tider numre, der nærmest dryppede af lede; et direkte angreb på verden, som den så ud efter diverse terrorangreb. Dog viste pladen også, at bandet kunne være mere alsidigt og havde til tider øjeblikke, der bedst kunne sammenlignes med Beatles eller Beach Boys. Velkomponerede pop-numre med klaveret i front, der viste Trail of Deads værd som sangskrivere – det viste at det hele ikke kun gik op i distortion og støj. Dette fortsatte på efterfølgende ep’er og albums indtil ”Tao of the Dead” nu er kommet til verdenen.

På denne plade har bandet valgt at skære al den unødvendige fedt fra og gå tilbage til at være en kvintet, som de også var på deres første plade. Det er pudsigt, at når der bliver annonceret, at der vil blive eksperimenteret, at dette så betyder, at bandet går væk fra deres tidligere eksperimentelle stil for at gå tilbage til kernemedlemmerne. Dog har de ikke helt forladt de verdener, de efterhånden har fået kreeret på deres vidt forskellige plader, i stedet har de nok nærmere fusioneret dem alle. En eksplosion fra sammenstødet af alle disse og frem kommer ”Tao of the Dead”, der stadig har de poppede elementer som nævnt tidligere, men disse er i stedet guitar baserede. Disse elementer frekventerer dog ikke pladen lige så meget som de mere støjede. ”Pure Radio Cosplay” brager derudaf i første del af nummeret og går derefter over i en noget mere pompøs stil.

Trail of Dead har det netop med at behandle nogle ret pompøse og dekadent emner, det har man i hvert fald set på tidligere plader. Artworket til pladerne er storladent og finder ofte sted i en tidligere tid, så derfor passer disse skift godt. Man kan godt mærke på bandet, at de har søgt at finde tilbage til deres tidligere stil, men stadig bibeholde lyden fra de tidligere plader. Det giver god mening, for ærlig talt har det til tider virket lidt for påtaget og lidt for planlagt på deres tidligere udspil, når der er blevet skruet helt op for de store klassiske arrangementer. ”Tao of the Dead” er storladent på en helt anden måde, for man kan sagtens mærke, at dette er lavet af fire gutter i studiet, og at der nødvendigvis ikke er lavet en så hulens meget efterarbejde. Der er synthesizere, der giver det et islæt af 80’er prog en gang i mellem, men der er stadig fart over feltet. Til tider bliver der dog skruet lidt ned, som for eksempel på ”Ebb Away”, der lyder som noget fra ”Source Tags & Codes”; afdæmpet, men stadig med deres helt egen lyd.

Der er ingen tvivl om at bandet har gemt det bedste til sidst; ”Strange News From Another Planet” med sine knap 17 minutter er et bombardement i lydlandskabet, der samtidig fungerer som en reprise, der inkorporerer små dele fra de tidligere numre. Det har også manglet, for der er ingen tvivl om, at ”Tao of the Dead” (selve nummeret) muligvis ville have bedre af at være sammensat til ét nummer i stedet for, at det er delt op i elleve. Det giver en unødvendig forvirring og gør i sidste ende, at det ikke virker særlig sammenhængende. Helt anderledes er det med ”Strange News”, hvor man i stedet for at fare vilde, bliver guidet til den rette vej.

Ved første øjekast kan hele ”Tao of the Dead” godt virke en smule uoverskuelig, lige så ved første lytning, men som man lærer den at kende, så fungerer den virkelig godt som en helhed. ”Strange News From Another Planet” virker i sidste ende forløsende og det giver mening at de forrige elleve numre er delt op, så de på den måde virker som satser, der introducerer det lange værk, som afslutter pladen. Midt i det afsluttende værk høres der samples, der omhandler det at flyve. Det mest fascinerende er en ung dreng, der meget bittert forklarer ”The only bad part about flying is having to come back down, it’s fucking horrible”. Sådan føles det også med ”Tao of the Dead”, for nu hvor du endelig har vænnet dig til at flyve højt oppe i de eksperimenterende højder, som bandet har indviet dig i, så føles det ubarmhjertigt at skulle ned igen. -davidson

Kom med kommentar i vores FORUM