…and oceans - cypher

Køb hos CDON nu !!!

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCC 17.06.02  Cyber Black Metal Century Media/Nordic Metal Tommy Tägtgren
 

…And Oceans er fra Finland, og har allerede flere for mig ukendte albums bag sig. Jeg har altid hørt …And Oceans omtalt som et Black Metal band, så stor var min overraskelse, da jeg hørte ”Fragile: Pictures of Silence: Melting the Skies”, som er det første nummer på ”Cypher”.

Dette nummer er nærmest en rock´n´roll-agtig elektro version af Black Metal, som groover lystigt derudaf. Det næste nummer ”Picturesque: Cataclysm Savour: And the Little Things that Make us Smile” skifter så stil,dog minder egentlig om en lidt mindre intens version af Dødheimsgard/DHGs industrielle Black Metal. På det 3. nummer ”Angelina: Chthonian Earth: Her Face Forms Worms” skiftes der så IGEN stil, og nu er vi så ude i noget der minder om The Kovenants album “Animatronic” tilsat lidt Rammstein tendenser. Sådan fortsætter albummet derudad men hele tiden med en gennemgående rød tråd i form af det meget electro/industrielle lydbillede og Black Metal vokalen. Ikke alle numrene er lige interessante, f.eks. er nummeret ”Voyage: Lost Horizons: Eaten by the Distance” (Ja, korte sangtitler er ikke noget …And Oceans gør brug af!) en lige lovlig monoton og ligegyldig technoagtig ting, men overordnet set er kvalitetsniveauet et godt stykke over middel for denne genre.

I øvrigt er ”Cypher” produceret i Abyss Studio af Tommy Tägtgren, hvilket borger for en klar men samtidig rå og crunchy lyd, der passer perfekt til …And Oceans musik.

Den stil …And Oceans gør sig i, er normalt ikke lige min kop te, og hvor langtidsholdbar ”Cypher” er på sigt, skal jeg ikke umiddelbart kunne afgøre, men man er i hvert fald glimrende underholdt mens det står på, og er man fan af bands som The Kovenant og nyere Samael, kan man roligt give ”Cypher” en chance! -byrial


Kom med kommentar i vores FORUM