|
Så er vi nået til anden del af Peaceville’s tilbageblik på Anathema’s karriere og denne gang er det det mere tunge materiale der er i fokus. Opsamlingen indeholder 12 numre hentet fra Peaceville udgivelserne, dvs. fra ”Serenades” og frem til og med mesterværket ”Alternative 4”.
Selvfølgelig er der også inkluderet lidt sjældent materiale for at få folk der allerede har alle pladerne til at hive pungen op af lommen, nemlig 1996 genindspilningen af klassikeren ”Sleepless” fra den japanske version af ”Eternity” og nummeret ”Eternal Rise of the Sun” fra den yderst limiterede 7” ”We Are the Bible”. Derudover er der også et cd-rom spor med videoen til ”Mine is Yours”. Det er dog ikke noget man gider at se mere end en gang.
Kvaliteten af materialet fejler intet, da det jo er Anathema vi snakker om, til gengæld ville jeg nok personligt have valgt en lidt anden trackliste. Pladen giver dog et fint overblik over bandets udvikling fra
Death/Doom til Pink Floyd inspireret rock. Alt i alt en udmærket opsamlingsplade, selvom det lugter lidt af at Peaceville skal vride de sidste mønter ud af et band de ikke længere har i deres stald. -dave
Kom
med kommentar i vores FORUM
|