anathema-resonance vol. 1 |
| Karakter | Udgivet | Genre | Selskab | Producer |
| CCCC | 17.09.01 | Doom/Rock | Peaceville/Nordic Metal | -- |
| Resonance vol.1 er første del af to Anathema opsamlingsalbums fra deres gamle label Peaceville. Her på første del er vægten lagt på deres mere stille og akustiske materiale. Der er blevet plads både til regulære album numre og også et par sjældenheder for at glæde fansene. Blandt sjældenhederne kan nævnes: deres tre covernumre fra "Peaceville X" kompilationen, "Far Away" og "Eternity (part 3)" i akustiske versioner (ellers kun udgivet på den limiterede digi-pack version og den japanske version af "Eternity"), "The Silent Enigma" i en orkestral version (fra den japanske version af Alternative 4) og en live (bootleg) version af Angelica optaget i Budapest i 1997. Lydkvaliteten er dog så dårlig på dette nummer at det eneste fede er at man kan høre hvor meget de ungarske fans går amok! Som cd-rom bonus er der også en video til "Hope" (David Gilmour covernummer) som dog lider under dårlig billedkvalitet. Som enkeltstående udgivelse er albummet nok mest interessant for Anathema fans og samlere, da den ikke fungerer særlig godt som introduktion til bandets materiale. Volume 2, som udkommer d. 22.10, vil dog sikkert rette op på dette og de to i kombination vil sikkert være et udmærket køb for den potentielle fan. -dave Kom med kommentar i vores FORUM |