Ok venner, her er den så. To år har det taget galningene fra Boston, at smide denne lille ubehagelighed sammen og den har været længe ventet blandt grind freaks verden over. Og med indslag fra både Danny Lilker og Killjoy fra Necrophagia var der virkeligt lagt i ovnen til noget stort. For Agoraphobic Nosebleed spiller på "Frozen Corpse stuffed with Dope" ikke efter de normale spilleregler. Dette er nemlig grind for fuld tryk. Med en trommemaskine. Og ja, der har været rigtigt mange ”ekstreme” metal bands der over årene har prøvet at bruge dem i stedet for en normal trommeslagere men der er ingen der kommet tæt på hvad Agoraphobic Nosebleed får bikset sammen her. 

Selve hastigheden er vel det første man bemærker. Fordi det her går stærkt. Meget stærkt. Her er der dog ikke tale om monotone, lige-ud-af-landevejen trommespor men mere dybt komplekse, forprogrammeret trommerytmer så man til tider bliver snydt til at tro at der er en menneskelig trommeslager på spil. 

Scott Hull, manden bag denne omgang galskab, har en fortid i provo-grinderne Anal Cunt, og det kan bestemt også høres både hvad teksterne og selve lyden på skiven angår. Der er den samme beskidte lyd som AC, lidt mudret men så med de her mekaniske trommer ind over. Teksterne indeholder dog ikke Anal Cunt’s lidt unikke form for humor, men titler som "Kill Theme For American Apeshit", "Bitch’s Handbag Full Of Money" og "Shit Slit" indikere at vi bestemt er ovre i den boldgade. Forskellen er bare at Agoraphobic Nosebleed ikke prøver på at være sjove eller provokerende. De er bare meget vrede. Alligevel kan man ikke lade være med trække lidt smilebåndet når de kommer med tekster som ”Path leading to cunt, to corpse to bio-terro catalyst” (Cryogenic Husk) eller ”You’re a Chistian orgasm. Pack the bong, it’s time to reload” (Machine Gun) og samtidigt spiller grind for fuld skrue.

For det her er ret langt ude. Der bliver taget adskillige baner til næsen på denne plade, der bliver spillet grind med et par Slayer-agtige solo’er hist og pist, folk bliver skudt på pladen, et lille sludge riff bare for at bryde tingene lidt op og på "Hungry Homeless Handjob" begynder de så at spille gabba-techno. Der kommer et tidspunkt hvor det bare bliver alt for meget for lytteren og enten slukker man eller skruer op. Og alene af den årsag får denne skive lige en ekstra karakter i min bog. 

Fordi hvis man endelig skal høre noget med smæk på så kan man ligeså godt hive noget frem hvor foden ikke bliver fjernet fra speederen. Det bliver ikke mere brutalt. Det her er hvad der sker når fire amerikanske White-trash fyre tager for mange dårlige piller og så beslutter sig til at spille lidt musik. Og kønt er det ikke. I den sædvanlige grind stil er pladen på de 33 minutter måske lidt kort. Så virkede pillerne nok ikke mere. Men jeg er sgu glad for den ikke er længere. Det ville nok gå ud over mit mentale helbred. -phil

Kom med kommentar i vores FORUM