Hovedmanden bag bandet Aghora, den venezuelanske komponist og guitarist Santiago Dobles, var i sin tid så heldig at få noget nær metalverdenens ypperste rytmegruppe til at medvirke på Aghoras snart 7 år gamle selvtitulerede debutalbum. Vi snakker selvfølgelig om 2xSean, Malone & Reinert, på henholdsvis bas/chapman stick og trommer, der jo begge er udødeliggjort via deres indsats på Cynic enlige svale af et monumentalt mesterværk, ”Focus” fra 1993.

Først nu er Aghora parat til at udgive opfølgeren til ”Aghora” i form af ”Formless”, der heldigvis stadig har Sean Reinert bag trommesættet. Desværre er Sean Malone ikke længere med på bas, og heller ikke Santiagos søster Danishta Rivero, der sang på ”Aghora”, er længere at finde i bandets rækker. Den nye sangerinde Diana Serra minder dog ret meget om Rivero, og også den nye bassist spiller mere end overbevisende, så tabet af Malone og Rivero er måske alligevel ikke så stort når det kommer til stykket.

Aghora spiller stadig en form for teknisk fusionsmetal på ”Formless”, og også de new-age/østlige tendenser, der i sin tid var ingredienser på både ”Aghora” og hos forbilledet Cynic, er ligeledes fortfarende at finde i rigt mål på det nye album. Neil Kernons meget skarpe og metalliske produktion adskiller dog ”Formless” en del fra ”Aghora”, der var udstyret med en noget mere rund og varm lyd, der faktisk passede rigtig godt til musikken. På ”Formless” medfører produktionen at de mere udtalte metalliske passager synes lidt mindre sømløst integrerede med de mere afdæmpede og atmosfæriske indslag, end tilfældet var på den lydmæssigt homogene ”Aghora”. De hårdere segmenter i musikken er bestemt veludførte, men alligevel er det først og fremmest de drømmende og jazzede parter, som i hvert fald for denne anmelders vedkommende er det helt store clou på ”Formless”.

Santiago Dobles synes som komponist og guitarist stadig inspireret af grupper og musikere som The Mahavishnu Orchestra, Shakti, Ravi Shankar og især überguitaristen John McLaughlin; alle kunstnere for hvem østlig religion og filosofisk tankegods altid har haft en stor indflydelse på disses spirituelle fusionsmusik. At Dobles ud over sine studier på Berkeley Collage of Music har studeret hos Paul Masvidal fra Cynic er også tydeligt; her udspringer ønsket om at blande metal og jazz/fusion med rimelig stor sandsynlighed fra. Hvorom alting er, spiller Dobles i hvert fald djævleblændet godt på ”Formless”, og samspillet med Sean Reinert og den nye bassist kan næsten ikke undgå at bringe sammenligningerne med guddommelige Cynic og Gordian Knot på banen; en sammenligning Aghora slipper mere end hæderligt fra. Kvindevokalen og de atmosfæriske passager får til gengæld mindelser om et band som The Gathering frem hos undertegnede. Rent faktisk en ret så original musikalsk mikstur.

At vente 7 år på en efterfølger til et debutalbum er lang tid, men Santiago Dobles har med ”Formless” formået at få navnet Aghora reintroduceret på fin vis; Aghora spiller stadig rigtigt fedt og forvalter den tekniske fusionsmetals arv på glimrende måde. Så skidt med at jeg personligt nok lidt bedre kunne lide ”Aghora”; hovedsagen er at Aghora er tilbage i en musikalsk form, der lover godt for fremtiden. Bare muligheden for igen at høre Sean Reinert give den gas er i sig selv anbefaling nok til at man bør tjekke Aghora ud. CCCC½ -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM