Visse ting huer mig virkelig ikke i disse dage, når det kommer til den tungere musik, og inflationen inden for metalcore efter den store genretilstrømning hører klart til blandt de ting, der lige nu giver anledning til flest tilfælde af udslæt, søvnløshed, nervøs mave og andet godt her. Skuden synker altså snart, hvis en ikke uvæsentlig del af passagererne enten hopper eller bliver skubbet overbords, og stod det til mig, ville Age of Ruin helt klart komme til at gå planken ud af den simple årsag, at ”The Tides of Tragedy” er et alt andet end inspirerende bekendtskab.

De har fyldt lommerne med, hvad der forventes af et moderne, amerikansk hardcore band tynget af svær indflydelse fra svenskerdød, men den vogn er der jo efterhånden hoppet så mange med på, at man ikke længere kan skelne dem fra hinanden, medmindre de virkelig slår en proper næve og viser tænder som eksempelvis All that Remains. Man savner nogle saftige markeringer numrene igennem, hvor der afviges fra flosklerne, og forsøget på skønsang visse steder er ganske pinagtigt og tamt, især på ”A Portrait of Solemn Seas”. Spilletiden på 55 minutter taler heller ikke i Age of Ruins favør. Mere fokus havde klart været gavnligt, og din tid kan snildt spenderes bedre end i selskab med det her. - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM