En af mine gode venner ynder at sige, at ”der er plads på balkonen i Muppet Show” med reference til de to sure, gamle mænd, som i den klassiske dukkeserie sidder og brokker sig over alt og alle. Det gør min ven med reference til, at jeg efterhånden i metalregi har nået skelsår og alder i et omfang, så jeg synes, det meste nye metal i almindelighed og death metal i særdeleshed er uinspireret meter- eller kopivarer uden gnist ulig forne tiders genistreger, hvis næsten guddommelige kvaliteter jeg ved enhver given lejlighed besynger i stedet.

Grundet denne tiltagende metalskepsis regnede jeg naturgivet med, at også relativt nyslåede Abysmal Dawn tilhørte gruppen af death metal bands, der går ti af på dusinet. Hvor herligt at tage så grueligt fejl af dette amerikanerband, som for nylig udsendte deres tredje udspil ”Levelling The Plane Of Existence”. De ganske vist unge amerikanere betvinger nemlig death metal-genren så uforfærdet og energisk, at alle mine bekymringer om stilstand, idéfattigdom og træghed i genren øjeblikkeligt manes til jorden i mødet med ”Levelling The Plane Of Existence”.

Med åbningsnummeret ”Pixilated Ignorance” – hvis riff i øvrigt giver herlige mindelser om Hateplows sørgeligt oversete mesterværk ”Everybody Dies” – viser Abysmal Dawn fra første fløjt, hvor skabet skal stå. Nummeret – for nu at blive i garderobemetaforerne – sidder lige i skabet og er i sjælden grad vellykket. På én og samme tid umådeligt brutalt og iørefaldende på samme tid. Og netop det symbiotiske forhold mellem disse to karakteristika kendetegner hele cd’en, hvor kun det afsluttende nummer, ”The Sleeper Awakens”, falder en smule igennem med sine uholdbare, nærmest death metal-balladeagtige passager.

Sidstnævnte skulle efter min mening være blevet på øvelokaleeksperimentniveau, men når det nummer er eneste anke ved ”Levelling The Plane Of Existence”, er der ingen undskyldninger for ikke sporenstregs at investere i Abysmal Dawns superfede opus 3. -kragh

Kom med kommentar i vores FORUM