Clonemetal.dk
http://www.clonemetal.dk/phpBB3/

Wacken 2013
http://www.clonemetal.dk/phpBB3/viewtopic.php?f=8&t=49665
Page 11 of 12

Author:  3rd_I [ Mon Aug 05, 2013 4:57 pm ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

Nå. Shows:

HENRY ROLLINS SPOKEN WORD (onsdag) - Den facetterede CCCCC'er
Det er ikke rigtig til at forklare, hvordan Rollins-shows er, udover at det altså både er skidesjovt, rørende, vedkommende, tankevækkende og inspirerende. Somme tider lidt ad gangen, andre gange flere af tingene samtidig. Fantastiske historier, fantastiske pointer, fantastiske vinkler og fantastiske formuleringer. Havde der dog blot været én af hans slags pr. titusind mennesker.

THUNDER - Den overraskende CCCCC'er
Jeg havde ganske vist ingen forventninger, men det var dæleme stadig en super performance - ikke mindst vokalmæssigt - af et utroligt sikkert og effektivt stadioncrowdpleasersæt, der gik lige i rockpikken. For satan, hvor er Danny Bowers en fed sanger, og for satan, hvor er LOVE WALKED IN dog bare som skrevet til at blive spillet live. Det hjalp naturligvis osse på det hele, at det foregik i solskin, blandt venner og med øl, sådan som rock nu engang nydes bedst.

DEEP PURPLE - Hit'n'miss-CCC'eren
Det var skidefedt at høre baskere som Perfect Strangers, Into the Fire, Space Truckin', Lazy og naturligvis Black Night, Highway Star og Smoke On the Water, men den anden halvdel af numrene var til gengæld sygt kedelig og uinspireret. Og så burde Gillan altså efterhånden få gjort et'l'andet drastisk ved sine pipes, for han er pisseanstrengt. Når man bogstaveligt talt skal ud bagved og have ilt hvert kvarter, er det ikke skidebelejligt at have tjansen som forsanger i et af alletiders største rockbands og engang iøvrigt have været i stand til at synge Child In Time. Det led selvfølgelig osse lidt under at komme lige i røven af Thunder.

RAMMSTEIN - Den indlysende CCCCC'er
Sindssygt set og naturligvis sindssygt sceneshow. Med ild. Jeg var dog blevet så fuld, at jeg ikke lige husker det hele og har et mindre blackout under et par numre, men det var stadig fuld (!) valuta for pengene. Så spiller de da f.eks. lige WOLLT IHR DAS BETT IN FLAMMEN SEHEN, mand. Og selv en rædderlighed som den dersens "Benzin" kom sgu til sin ret under omstændighederne, - hvilke naturligvis bl.a. var en masse taknemmelige tyskere og ild. Min primære anke er faktisk, at Mein Herz Brennt var rent akustisk, - den skal jo da helt op at støde og helt ind i ens latterlige ansigt. Men altså, ja, ild.

ROLLINS SPOKEN WORD (torsdag) - Den lidt uheldige CCCC'er
Totalt malplaceret efter Rammstein over midnat som det var, blev den på sælsom vis både reddet hjem og samtidig skæmmet lidt af dén tand for meget Black Sabbath-worship og lidt for lidt perspektivering. Rollins er altid god, men han skal være på om formiddagen og varme op til koncerterne - ikke selv behandles som en del af dem.

GOJIRA - Den kedelige CCCCC'er
De spiller satanedme fedt, det gør de. Men åbningstjansen er ikke mindst utaknemmelig, når det allerede på dét tidspunkt er små 30 grader varmt uden en sky på himlen.

UGLY KID JOE - Den overraskende CCCCc'er
Ved I hvad? Ugly Kid Joe har nogle tåbelige numre; det er vi enige om. Men de rocker, og de er fandme sympatiske og underholdende live. Whitfield Crane kom virkelig bag på mig: Han sang skidegodt, var totalt fokuseret og havde i det hele taget et solidt greb om publikum. Derudover kører han en herlig 90'er-stil, ser ikke ud til at være en dag over 30 og looker fandme i det hele taget. For mig var det dejlig nostalgi at høre Milkman's Son, Cats In the Cradle og C.U.S.T. fremført så engageret og med så god lyd, som tilfældet var, og selv den rædderlige Everything About You fungerede som afslutter. Ace of Spades-coveret var måske billige points, men når man har Campbell med på scenen, er det okay. Jeg er endnu mere på overvejeren til dobbeltgig'et med Skid Row nu.

PRETTY MAIDS - Den utaknemmelige CCCC'er
De nye numre virker skidegodt live, og det er altid fedt at høre klassikerne. Men de kunne sateme godt ha' brugt mere tid og iøvrigt aftalt en lidt mere homogen kollektiv performance. POUL var på, som jeg sjældent har set ham være på, men KENNETH stod nærmest bare stille. Varmen har nok iøvrigt osse gjort sit for at holde stemningen blandt publikum lidt i skak.

MOTÖRHEAD - Den amputerede CCCC'er?
Allerede da de gik på, kunne vi både se og høre på Lemmy, at han var presset. Al respekt for ikke at aflyse tourens vigtigste koncert, men hvis man alligevel ikke kan spille mere end fem numre, havde en aflysning sgu nok været for det bedre.

DORO - Endnu en amputeret CCCC'er??
Åh, hvor er hun dog sød og smuk, den lille DORO. Og hun fik dæleme gang i en fest, skal jeg love for. Det var dog en fest, vi ikke kunne deltage fuldt ud i, eftersom vi skulle op og klappe pligtskyldigst af...

ANVIL - Den fede CC'er
For satan, hvor er det dog bare sløjt skrevet og spillet, mand. Seriøst, Metal On Metal-nummeret er bare dét indtryk, udenforstående ikke skal have af genren. Men det er altid fantastisk at se Lips' barnlige glæde over, at der overhovedet er nogen, der er gidet at dukke op. Jeg gør det gerne igen; de har fandme fortjent det.

AMORPHIS - Den ydmyge og underspillede CCCCC'er
Den akustiske del var sandsynligvis det lækreste og mest velklingende, jeg nogensinde har hørt på Wacken. Her var især Rusty Moon en yderst positiv overraskelse. Men det var selvfølgelig hovedsættet og ikke mindst de nye numre, der hev den hjem. Både Shades of Gray, Nightbird's Song, Hopeless Days og ikke mindst Narrow Path fungerer blændende godt live. Og fællessangen under House of Sleep var et ubetaleligt stadionøjeblik med et band, jeg elsker højt nok til at kunne unde et publikum i stadionantal, selvom det aldrig kommer til at ske.
En dejlig oplevelse.

SCOTT IAN SPOKEN WORD - Den træfsikre CCCC'er
Hans sans for timing er langt fra lige så raffineret som Rollins', men han bød på hyggelige rock'n'roll-røverhistorier og en veleksekveret impro-Q&A til sidst. Der må altså gerne komme flere af dennehér slags opvarmnings-ting på Wacken, der må.

SONATA ARCTICA - Den kedelige CCCCc'er?
Jeg har slet ikke hørt deres sidste to udgivelser, så jeg var totalt sat af og blev iøvrigt osse gennemblødt til pik og røv af et skybrud, der fik dét på Copenhell til at ligne et vist element, der i denne sammenhæng ville udgøre en perfekt plat joke. Såeh, der røg osse lidt af opmærksomheden dér, is what I'm sayin'.

ANTHRAX - Den overvældende CCCCC'er
Ja, I får da bare sættet engang:

Among the Living
Caught In a Mosh
Efilnekufesin (N.F.L.)
In the End
Deathrider
T.N.T. (AC/DC-cover)
Indians
Got the Time (Joe Jackson-cover)
Fight 'Em 'Till You Can't
Madhouse
Antisocial (Trust-cover)

Belladonna havde totalt ild i røven og fyrede rundt overalt, og hans vokal var i en stand, der får ordet "topform" til at lyde fortærsket. Solen bragede frem igen, folk blev glade igen, og jeg blev skidefuld. Bam, bam, bam, bam.

DANZIG - Den handicappede CCCC'er
Måske de fleste tilbagemeldinger ovenpå Copenhell havde sænket mine forventninger så dybt, at onkel Glenn kunne sno en skidefuld Dokte' om sin afdankede lillefinger. Måske Æ Dokte' bare var skidefuld og godt kan li' Danzig. Ihvertfald hang det sammen, selvom hans vokal fandme ER halvsløj. Og så skulle der måske ha' været byttet om på Misfits- og Danzig-delene af sættet. Die, Die My Darling trak dog alligevel stikket hjem til sidst.

ALICE MOTHERFUCKING COOPER - Den muligvis fremtidigt legendariske CCCCCC'er
Jeg skal nok i virkeligheden slet ikke se flere Cooper-shows i mit liv, for jeg ved på forhånd, at han ikke kommer til at overgå dennehér performance. Allerede fra åbneren lød det skidegodt, og allerede fra en formidabel HOUSE OF FIRE havde han foden på nosserne af en totalt solgt Dokte', der bare ønskede, at det aldrig holdt op. Dét ønske blev for så vidt opfyldt indtil to små, fantastiske timer senere med et sæt og et sceneshow, jeg aldrig havde turdet håbe på. Alle kostumerne, rekvisitterne og tryllekunsterne aside har jeg aldrig set noget så festligt live som School's Out-afslutningen med sæbebobler, serpentiner, konfetti, balloner, badebolde og fyrværkeri på én gang i 70.000-menneskers-kapacitet. Holy motherfucking tits, hvor var det dog fedt, mand.

NIGHTWISH - Den tilforladelige og letfordøjelige CCCC'er
Ved I hvad? Nightwish er faktisk slet ikke så slemt igen. Ja, de har sågar lavet nogle enkelte numre, som jeg sgu egentlig bryder mig udmærket om. Det ved jeg, fordi jeg ikke bare har hørt en plade med dem, men nu også set en koncert med dem. Den led dog gevaldigt af at ligge efter The Coop, og al pænheden gjorde, at jeg stadig har svært ved at nå ind til det indhold, der måtte være i sangene. Men de spiller sgu godt; showet og set-up'er var fedt og Floor Jansen sang upåklageligt, selvom hun ikke afveg fra retningslinierne i bare én frasering. Jeg lover at tjekke dem noget mere ud. hehe lover


Minusser:
- At jeg sagtens kan bruge alt for mange penge på øl, selvom jeg kun drikker mig i hegnet hver anden dag. Mine patches-indkøb bidrog dog osse en del.
- En luftmadras med en lorteventil der bogstaveligt talt tabte luft bare ved at blive kigget på, selvom man gaffa'ede den efter en særdeles dårlig nat.
- Føromtalte skybrud. Det var fedt bare at bosse det ud som en motherfucker, men mine sko er godtnok blevet ret smadrede.
- Ingen 4 cl.-krus længere. Og var priserne iøvrigt ikke blevet sat op? Jeg synes det.
- Mit forpulede amatørmobilselskab der trods en gammel henvendelse stadig ikke fatter, at man skal kunne bruge sin fucking telefon, når man er i udlandet. Jeg er færdig med Lebara, og I andre opfordres hermed til osse at holde jer væk fra dem.

Plusser:
- Selskabet. Endnu engang. Der var fulde, glade venner overalt, og de enkelte wannabes holdt sig på nogenlunde afstand.
- Vejret. Det var lige dén tand for varmt om fredagen, men ellers var det noget nær perfekt.
- Programmet. Når selv et mawert skodprogram som årets kan give koncerter som ovenstående, har man fandme en god festival.
- Mit telt som havde god plads og stort set intet vand tog ind noget af tiden. Sådan ét skal jeg have igen til næste år. Hvor vi ses, rain or shine.

Author:  KongKent [ Mon Aug 05, 2013 6:02 pm ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

Fed sammenfatning, 3rd_I ! Læst med stort smil på. -Hbang-

Author:  Paven med Maven [ Tue Aug 06, 2013 3:35 pm ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

For mit vedkommende var der flere minusser end plusser: En lang række middelmådige koncerter, de små øl i beergarden (så sæt dog prisen op i stedet for at sætte mængden ned) , og det faktum at jeg valgte Candlemass over Coop. Jeg havde afskrevet ham efter hans sidste preformance på Wacken, så jeg nåede kun at se et kvarter af, hvad jeg tror var årets koncert.

Author:  KongKent [ Wed Aug 07, 2013 8:40 pm ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

Så er siden opdateret:

http://devilution.dk/

Der er 40+ koncertanmeldelser, dagsreportager fra onsdag - lørdag, fotoreportage, reportage fra busturen derned (Livescenen) samt en top 5, der vist er lige lovlig inspireret lidt af et indlæg her på clone (forbandede copycats!!!).

Author:  Maverick [ Wed Aug 07, 2013 9:00 pm ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

Men ingen anmeldelse af 2 af de bedste koncerter nemlig Finsterforst og Nightwish :(

Det eneste problem var at de overlappede en smule, hvilket adskillige personer i min camp inkl. undertegnede ikke var særligt tilfredse med.

Author:  Jacob Dinesen [ Thu Aug 08, 2013 10:30 am ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

Maverick wrote:
Men ingen anmeldelse af 2 af de bedste koncerter nemlig Finsterforst og Nightwish :(

Det eneste problem var at de overlappede en smule, hvilket adskillige personer i min camp inkl. undertegnede ikke var særligt tilfredse med.


Nightwish:
Ny sangerinde kunne synge. Der var mange mennesker. Jeg blev ikke så irritabel som normalt når jeg er i nærheden af dem. Jeg opdagede at jeg kendte nogle af deres sange. Det må være 3/5 hvis ikke ligefrem 4/5.
Den høje karakter er nok præget af at jeg kun så 1½ sang og derfor ikke nåede at blive træt. Da jeg skulle fra Kryptos til Meshuggah blev jeg dog træt af at der var så mange Nightwish fans der skulle den modsatte vej.

Det må række.

Author:  Knobi Brot [ Mon Aug 12, 2013 9:55 pm ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

Endnu engang- hold da helt fast, hvor var det fedt! :hot:

Henry Rollins (Spoken Word)-CCCC

Annihilator-CCCCc
Deep Purple-CC
Rammstein-CCCCC

Gojira-CCC
Ugly Kid Joe-CCCc
Pretty Maids-CCCC
Anvil-CC

Scott Ian (Spoken Word)-CCCCC
Lamb of God-CCCc
Anthrax-CCCCC
Danzig-CCCC
Alice Cooper-CCCCCC
Nightwish-CCCC
Meshuggah-CCCC

Derudover fik jeg set/hørt noget af: Chronosphere, Bob Wayne, Mambo Kurt (2 gange), Thunder, Mustach, Heaven's Basement, Legion of the Damned, Motörhead, Doro, Amorphis, Chrome Molly og Die Apokalyptischen Reiter.

Minusser:

-øllene er blevet mindre :brok:

-alt for mange sikkerhedscheckpoints. Det er fint nok at man skal tjekkes ved festivalsområdet, men drop lige det der kontrol ved Wackinger osv

-at der generelt var lavet en masse små organisatoriske tiltag, som var mere eller mindre kun til irritation for gøsterne

Plusser:

-selskabet. Ja, det bliver nævnt hver gang, men det er da også en god grund til. Var fantastisk at drikke med gamle venner, møde nye og god stemning helle vejen igennem. Jeg hylder! -cheers-

-hende den søde. Det gjorde det hele lige den tand bedre

-spoken word arrangementerne. Fik endelig taget mig sammen til at opleve det og det var virkeligt en positiv overraskelse. Håber at Wacken (og andre festivaller for den sags skyld) vil investere lidt tid/penge til at få flere af den salgs, i stedet for at bruge energi på wrestling, vikinger og alt muligt gøgl

-at den musikalske del af festivallen var meget bedre end jeg havde regnet med

-vejret. Ja, det var ufatteligt varmt om fredagen og der kom en mega regnskyl om lørdagen, men trods det var det næsten perfekt. I hvert fald virkigt meget bedre end sidste års mudderfest

Author:  Møgelcunt [ Mon Aug 12, 2013 11:26 pm ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

Hvordan var Mambo Kurt?

Author:  Jacob Dinesen [ Tue Aug 13, 2013 12:05 am ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

Knobi Brot wrote:
-at der generelt var lavet en masse små organisatoriske tiltag, som var mere eller mindre kun til irritation for gøsterne

"Organisatoriske tiltag" - det siger ALT. Noget var anderlede i år - stay tuned; jeg vil have en officiel forklaring!

Author:  arkantheblack [ Tue Aug 13, 2013 12:00 pm ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

Alice C... Mange tak mand.. Det var genialt..

Author:  mindcleener [ Tue Aug 13, 2013 3:12 pm ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

Man har et standpunkt til man tager et nyt :-)

Author:  3rd_I [ Tue Aug 13, 2013 9:53 pm ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

mindcleener wrote:
Man har et standpunkt til man tager et nyt :-)

:hot:

Author:  Knobi Brot [ Thu Aug 29, 2013 9:19 am ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

Møgelcunt wrote:
Hvordan var Mambo Kurt?


Var mega fuld begge gange, så ved det ikke helt :D

mindcleener wrote:
Man har et standpunkt til man tager et nyt :-)


Så der kommer endnu en "afskedstur med Wacken" næste år? :D

Author:  mindcleener [ Thu Aug 29, 2013 12:31 pm ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

Knobi Brot wrote:
Møgelcunt wrote:
Hvordan var Mambo Kurt?


Var mega fuld begge gange, så ved det ikke helt :D

mindcleener wrote:
Man har et standpunkt til man tager et nyt :-)


Så der kommer endnu en "afskedstur med Wacken" næste år? :D


Jeg har det ligesom flere af de store bands som tager på afskedsturne flere gange. Men ja billetten er bestilt

Author:  PaGaN [ Thu Aug 29, 2013 3:14 pm ]
Post subject:  Re: Wacken 2013

mindcleener wrote:
Knobi Brot wrote:
Møgelcunt wrote:
Hvordan var Mambo Kurt?


Var mega fuld begge gange, så ved det ikke helt :D

mindcleener wrote:
Man har et standpunkt til man tager et nyt :-)


Så der kommer endnu en "afskedstur med Wacken" næste år? :D


Jeg har det ligesom flere af de store bands som tager på afskedsturne flere gange. Men ja billetten er bestilt

YES! :øl:

Page 11 of 12 All times are UTC + 1 hour
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
http://www.phpbb.com/