2010 så i mine øjne i lang tid ud til at blive et tvivlsomt musikår – udover ventede udgivelser fra Deathspell Omega og Immolation, så der ikke ud til at være meget guld. Men man skal aldrig undervurdere undergrunden, og efter at have gravet lidt tegner der sig et meget lysere (eller rettere mørkere) billede. Trenden med mørkt, retro-old school death metal fortsætter, og det er der kommet en masse gode udgivelser ud af. Encoffination spiller absolut kranieknusende, ondskabsfuldt atmosfærisk death/doom, Cemetery Urn, Father Befouled, Begrime Exemious og Withered gør sig alle i møgbeskidt death med influenceret af doom og black og The Wakedead Gathering samler teten op fra gammelt Immolation, Drawn and Quartered og Cosmic Atrophy og har smækket et mørkt lille mesterværk med underjordiske riffs i verdensklasse sammen. Der er andre gode udgivelser i samme stil, som ikke fik plads på listen; interesserede kunne f.eks. kigge lidt på Funeralopolis, Grave Miasma og Adversarial. Circle of Dead Children skal også nævnes for årets mest gennembrutale album (jo sgu, det er både bedre og ondere end bl.a. slam-helvedet i Defeated Sanity) – og især sangen ’Germinate the Reaper Seed’ der slæber sig knusende frem som antitesen til resten af skivens amokløb af deathgrind. Men selv med perler som disse – og Immolations majestætisk buldrende ’Majesty and Decay’ - er det stadigvæk Deathspell Omegas fortvivlede og frenetiske ’Paracletus’, der maser sig ind på førstepladsen i en storm af dissonans og galskab. Mesterligt!