Brand New´s transformation fra umiddelbar pop-punk, til støjrockende indie, kulminerede i sin isnende melankoli her. Fra det åndeløst underspillede, til flossende udrensninger, serveret med smerteligt smukke refleksioner om Gud og døden. Hjemsøgende.
Eminent debut, med skræmmende melodisk indsigt, og sans for genremæssige virkemidler. Pop-punk og hardcore i fænomenal samklang, og ”What it is to Burn” står stadig stjerneklart som uopnåeligt pejlemærke, for eftertidens kopister.
Bevingede toner fra unikt foretagende, med hjertet blottet i hudløs kalden på kærlighed. Følelser trækkes op ved roden her, på hypnotiserende debut.
Vel poleret i forhold til tidligere EP´er, men stadig dybt rørende, i sin varmt forsmåede fremtoning. Ungdommelig karisma i dynamiske folder, og ikke ét nummer under niveau på karrierens hidtidige peak.
Jeg ved udmærket, at Staind i løbet af årtiet har udviklet sig til patetisk nonsens, men på ”Break the Cycle”, mestredes den sortklæbne melankoli endnu til overvældende effekt. Smuk, smuk ængstelighed, og fuldt på højde med brutalt oprevne ”Dysfunction” fra ´99.
Ætsende post-hardcore, med eminent overblik over såvel intensitet, som melodisk finesse. Aggressive stemninger, udført med strømlinet snilde, og endnu bedre end debuten.
Taproot smed tøjler og Alice in Chains-referencer, og åbenbarede sig selv som fantastiske sangskrivere, med eminent flair for iørefaldende arrangementer og kæmpemæssige hooks. Hvorfor man ikke fik fire-fem massive hitsingler ud af det her materiale, fatter jeg stadig ikke.
Melodisk varme og iskoldt dræberinstinkt mikses i et isnende nærvær, og kreerer en lytteoplevelse, der stadig i dag står mesterligt balanceret. Unik frontmand, nuancerede tekster og betagende melodier, alt sammen kulminerer her.
Vanvidsartister, og dybt originale sangskrivere, aldrig bundet af normer eller trends. ”Toxicity” står stadig som et abrupt, poetisk og fandens uforudsigeligt værk, der formår at smide lytteren ud i desorientation, men aldrig selv miste fokus. Mesterligt, intet mindre.
Slipknot gik linen ud, og anlagde harmonier, akustiske guitarer og himmelstræbende omkvæd, midt i den bestialske indpakning. Dyrisk brutalitet med overraskende sårbart modspil; som at blive aét med én hånd og kvalt med den anden.
Ren energibombe, leveret i perfekt skåret skabelon for pop-punk og melodisk hardcore. Absurd fængende, og stærkt smittende i sin viljefaste fremdrift. Uimodståeligt.
En underspillet og eksperimenterende triumf, der manifesterede Deftones som diamant i kulminen. Mesterligt stemningsmættede lydbilleder, fra det drabeligt bittersøde, til momentvise udladninger af velkendt kynisme.
Ganske simpelt, en inderligt smuk samling sange, med hjertet leveret på et spækbræt. Bedende og lidende, men altid håbefuldt, og Cold har aldrig, hverken før eller siden, kunne skabe denne her sans af usødet ægthed.
Skammeligt overset engelsk rock-band, besiddende noget af det mest fængende materiale på dén her side af århundredet. Sjældent set idérigdom og en konstant legen med udtryk, på bistert satirisk debutplade.
En forceret rodebutik, var hvad Spineshank var, på de første par plader, men her fik man så endelig hånd om den balstyriske energi. Regulær kæberasler, men med en melodiøs healing, der bar udtrykket i ny varieret, og langt mere spændende retning.
En voldsomt medrivende energiudladning, der skærer ind til benet, med en overbevisning og et overblik, der tager røven på genrens selv allermest rutinerede. Uimodståelig og vanedannende hardcore fra Englands undergrund.
”Panopticon” hæver sig i stormfulde bølger, og heler sine ofre med terapeutisk dvælende passager. En ypperlig musikalsk rejse, der åbner porte til sindet.
Dystert og selvransagende klarsyn, på udleverende første album, med tråde tilbage til både Nirvana og Oasis. En røgfyldt og sortsynet perle, der foretrækker sin ærlighed kynisk, og besidder en apatisk charme, der desværre gik tabt på senere albums.
Fremragende punkrock, med modhager, der brænder sine hooks direkte ind i hjernebarken. Superb kontrol over virkemidler, og en fantastisk svanesang for et fantastisk band.
Tidskrævende, men essentiel hardcore, der ligger inde med kæmpemæssig tyngde. Fremragende arrangementer med kløgt i variation, og gennemtænkt brug af breakdowns. Stadig voksende afkast for hver gennemlytning.