Et af deres største mesterværker nogensinde. Omfatter samtlige aspekter af Maidens sangskrivning op igennem årene. Hele bandets forhåndenværende følelses- og stemningsregister udleves med fornyet virilitet og guddommelig inspiration.
Snørklet, stemningsfuld, mørk, mystisk, drømmende, depressiv... Mere facetteret og sværere tilgængelig end hele andre diskografier indenfor progmetallen. - En gerne som i sig selv er langt fra tilstrækkeligt beskrivende til Riverside.
Den suverænt mest koncentrerede, helstøbte, dynamiske og i det hele taget mest gennemførte Opeth-skive. På én gang skåret ind til benet og samtidig så omfattende som deres mest omfattende albums.
Der går et allestedsnærværende, sælsomt håb igennem dette Anathemas ultimative selvmordssoundtrack. På én gang ubønhørligt trøstesløs, og samtidig mere forløsende end et barberblad mod pulsåren.
Ørkenstøv, potrøg, varme rørforstærkere og gamle Sabbath- og Zeppelin-vinyler: Det ligefrem STINKER af oldschool. Både tyngden, inspirationen og iderigheden er decideret ekstreme størrelser på Downs bedste skive.
Hele nu-metallens mest spændende, originale og varierede udgivelse. Dette glemte mesterværk er en smeltedigel af forskellige genrer, ideer og virkemidler. Lytteren efterlades åndeløs hver eneste gang.
Versatil, vedkommende, rørende og rockende. Mere smagfulde og lidenskabelige melodier end Nirvana nogensinde havde. Et alt for sjældent set eksempel på en fortjent succes.
Første halvdel af Tobias Sammets epos. Spækket til randen med fængende melodier, uimodståelige drives og fortryllende powerpatos. Mesterligt komponeret. Fremført af et imponerende væld af genrens dygtigste udøvere.
En af de absolut mest smag-, stilfulde og originale mainstreamrockplader i ikke bare det forgangne årti, men umindelige tider. Beviset på at hård rock kan være mere end bare smuk, - den kan være intens, søgende og inderlig.
Et af de tilfælde, hvor ord ikke helt slår til. Måske lige på nær ordene "enestående", "overlegent", "gennemført", "mesterligt" og alt for mange andre. Endnu mere passende er dog nok "just fucking listen to it."
Umiskendeligt AC/DC. Det swingende rockdrive; de gode sange; den herlige, ubekymrede, smittende energi: ALT er på magisk vis fuldstændig som det skal være på dette suveræne comeback. Rock 'n' roll lever!
Hverken introduktion eller uddybning er vel nødvendig. Lige dele smittende og betonhård rock 'n' roll udsat for sangskrivning i verdensklasse. Mangler stadig at blive overgået indenfor Danmarks grænser.
Maids' sidste rigtigt gode skive. Frygtindgydende professionelt skrevet og produceret. Hver eneste sang er komplet fejlfri. Endnu et udeblevet internationalt gennembrud...
Maskemonstrets modigste, mest ekstreme og inspirerede album til dato. Spænder fra den ene yderlighed til den anden. Kræver bare - nok modsat gængs opfattelse - en vis portion musikalsk tolerance og åbenhed.
Underskønne vokalharmonier drager hånd i hånd med hårdtpumpede trommer og skæve guitarriffs på opdagelsesrejse igennem grænselandene mellem psykedeliske soundscapes, progmetal og poprock.
Mere ekvilibristisk end adskillige progmetalskiver. Mere melodisk end adskillige powermetalskiver. Mere ekstremt end adskillige dødsmetalskiver. Flere gode sange end på enkelte AC/DC-skiver. I rest my case.
Sårbar råstyrke indhyllet i saftig englelyd. Intet andet musik er på én gang så følt og kraftfuldt som Amorphis', og "Eclipse" er muligvis det bedste eksempel herpå.
Pete Steeles overraskende vellykkede bud på en popplade. Stemningen, sounden og den sorte humor er intakt, men sangene er Beatles-catchy og skåret over rockskabeloner. En smagfuld komplementærskive til resten af Type O's bagkatalog.
Et af de mest unikke metal- og i det hele taget rockbands nogensinde. Dette er Deftones i deres glansperiode: På vej fra et personligt, stilfuldt bud på nu-metal til en luftig og endnu mere krævende art indie-tungrock.
HammerHeltenes stærkeste samling slagsange. 100% uforfalsket Heavy Metal. Skrål med eller die by the hammer!