Hvad "Burn My Eyes" var for 90'erne er "From Mars To Sirius" for 00'erne. Monumental fornyelse af thrash genren, hvor teknik og storhed går op i den højeste enhed.
Et turbolent årti for et af de få bands som overlevede nu-metal bølgens endeligt. Et mesterværk som ikke engang er bandets bedste. Husk Chi.
De absolutte konger af nutidens death metal scene. Episk brutalitet med pyramiders gennemslagskraft hele vejen igennem en skræmmende stærk diskografi.
Et af metal historiens største og vigtigste comeback. Heavy metal i sin stærkste form fra et band som vi alle skylder noget nær det meste.
Som den absolutte spydspids i den bølge af melodisk metalcore, som har truet med at oversvømme os i det forgangende årti, står dette værk som et mægtigt fyrtårn i ligegyldighedens hav.
Hjerteskærende og storladet. Opeth har med deres kloning af prog. rock og death metal været et af de mest anerkendte bands i 00'erne.
Vi er meget tæt på det ultimative death metal album med dette værk. Vi hænger med røven lige over helvedes rasende flammehav og her er soundtracket.
Et ultra amibitiøst album som holder mere end det lover. En hjørnesten indenfor genren, som slår de mest fantastiske knuder undervejs.
En institution indenfor moderne rock. Den dystre æstetik og den evige progression gør dette band til en magtfaktor indenfor al musik.
Teknik og melodi klonet sammen til et mesterværk, som afdækker et talent som vi forhåbentligt skal høre meget mere til i de kommende år.
Like a train through a pigeon ... sådan cirka ! Spastisk brutalitet som blev udgangspunkt for en hel ny skole indenfor metal/hc.
TBDM har brugt 00'erne på at blive et af de allervigtigste metalnavne på den amerikanske scene. Med "Nocturnal" og i særdeleshed titelnummeret har bandet nået sit foreløbige peak.
Chokterapi til den melodiske death metal scene. Allerhelvedes catchy og sygeligt hæsblæsende, lidt svært at forlange ret meget mere.
Pompøst og udtryksfyldt album fra et af de meget få metalcore navne man kan tillade sig at bruge kræfter på en dag idag.
Årets Album 2003 på Clonemetal.dk. Et særligt band med et særligt talent. På dette album gik deres nye lyd pludseligt op i en højere enhed.
Et moderne svar på Cynic og Death. Et band som vi kun lige er begyndt at kende. Er stensikkert på vej mod tronen.
Polsk death metal har siddet tungt på resten af den europæiske scene de sidste 10 år. Navne som Decapitated, Behemoth og Hate har domineret, men veteranerne i Vader har skabt ALBUMMET.
Nu opløste Burst var nok alligevel for godt et band til denne sørgelige planet. Alle taler om Mastodon, men det burde nu nok have været Burst istedet...
Om Rutan & Co. nogenside laver et album på niveau med "Conquering The Throne" igen er nok tvivlsomt, men med "I, Monarch" kom vi faktisk meget tæt på.
Guddommelige Suffocation har udgivet en fantastisk trilogi op igennem 00'erne, men under tvang har jeg måtte vælge denne ud til listen.