Roadrunner Next

Som noget nyt vil Clonemetal under banneret Clone Industries fremover med jævne mellemrum prøve at sætte spot på nogle af de mest spændende og lovende up-and-coming pladeselskaber, som hovedsageligt er af udenlandsk oprindelse. Til den første feature i dette nye koncept synes det dog passende at starte i vores egen danske andedam ved at sætte fokus på det entusiastiske danske undergrundslabel for death og black metal, nemlig Ancient Darkness Productions (ADP).

De entreprenante hovedkræfter i ADP består af den dynamiske duo Telal og Impaler, guitaristen i bandet Ad Noctum, og til at hjælpe undertegnede med at få denne artikel stablet på benene, stillede Telal alias Liam Golden sig beredvilligt til rådighed for en håndfuld inkvisitoriske spørgsmål angående ADP. Det følgende er resultatet af disse anstrengelser.

For lige at komme ordentligt i gang, bad jeg indledningsvis Liam om at introducere sig selv og om at fortælle lidt om, hvordan og hvornår han begyndte at høre metal, hvilke bands der tiltalte ham i starten og nu, samt hvordan ideen til ADP oprindeligt opstod og udviklede sig?

Liam : ’Jeg startede med metal/hardrock tilbage 1987/88 som en bette dreng på 10 år, hvor en ven introducerede mig for Saxon, og jeg faldt pladask for voldsomheden i musikken (uskyldigheden længe leve). I 1989/90 fik jeg fat i Slayers ”Show No Mercy”, og siden har der ikke været nogen vej tilbage. Dengang var det mest Slayer, Metallica, Megadeth, Artillery mv. der blev lyttet til. I dag er mine favoritter Morbid Angel! Hvad skal man ellers nævne? Lidt death metal; af nye skiver er det mest Immolation, Belphegor og Nile. Af nyere black metal udgivelser er det vel Watain, Funeral Mist, Bestial Mockery og Inquisition. Ellers hænger jeg mest fast i ældre udgivelser. ADP startede i efteråret 2002, hvor Impaler og jeg begyndte at snakke om, at der manglede et dansk initiativ. Herhjemme havde vi jo på det tidspunkt kun Horror Records som udgav vinyl. Derefter var der ikke langt fra tanke til handling, så vi kastede os ud i det. Nytårsaften 2002 udgav vi så Nidhug ”Danmark.Ære.Blod”, som jeg personligt stadig er rigtig glad for. Jeg er den ene halvdel af ADP, og vi lever og ånder begge for metal, og vi har begge brugt mere end halvdelen af vores liv på det. Jeg lytter mest til black og death metal, hvor Impaler er mest til heavy og black metal, så når noget skal udgives, skal det godkendes af os begge. Dette skulle gerne højne kvaliteten og holde det ret old school.’

Herefter måtte jeg lige høre lidt om, hvordan det gik i starten med ADP, hvor meget tid der investeres i arbejdet, og om der er nogle af deres udgivelser, som de siden har fortrudt. ADPs hjemmeside har udover regulære ADP titler også en mailorder-sektion kørende med obskure undergrunds death og black metal titel, så jeg ville også lige vide, hvor vigtig hjemmesiden er for ADPs virke, samt hvilke kriterier mailorder-titlerne vælges ud fra.

Liam : ’Det første band vi arbejdede med var som sagt Nidhug, som i midt 90’erne havde udgivet nogle rigtig fede demoer. I starten var der snak om en split, men der var ikke noget passende materiale fra et andet band til rådighed. At der var tale om gamle indspilninger passede godt til vores navn og indstilling til tingene. Vi startede i det små med en lille mailorder med nogle få vinyltitler udover vores egne. Vi er stadig 2 i ADP som i starten, og det har udviklet sig ganske betydeligt fra 10-20 titler til over 300 titler på vores mailorder. Vi har prøvet at dele opgaverne imellem os, da det tager en del flere timer end man regner med. Og vi har begge to fuldtidsjob ved siden af. Det har også betydet, at tingene ikke går helt så hurtigt som i starten. Vi bruger nok 10-15 timer hver om ugen på det, måske mere. Vi driver det her af idealistiske årsager. Vi har endnu ikke fået en krone for vores arbejde, men får da vores pladeindkøb til en lavere pris. Enhver krone der ryger i kassen ender i nye udgivelser og titler til mailorder. Set i bagklogskabens klare lys, skulle Sadogoat 7 tommer LP’en dog have været udsat og genindspillet. Materialet er godt nok, men den kunne godt have tålt bedre omstændigheder. Udover det er jeg rigtig glad for alle vores udgivelserne; de er jo lidt som ens små børn. Man har et forhold til dem alle. Vi vidste fra starten af, at vi var nødt til at have en mailorder, da det ikke kan lade sig gøre på anden vis for et lille pladeselskab. Distributionen er svær at få. Valget af titler til vores mailorder er meget blandet, til dels vores egen smag og til dels det som er efterspurgt. Vi prøver også nogle mere eksotiske ting, men når folk nu ikke kan høre tingene som i en god gammeldags forretning, så er det mest de ’sikre’ ting folk går efter. Nettet er livsvigtigt for os. Et bud er at omkring 85-90 % af vores bestillinger sker over Internettet. Udviklingen har også været den, at vi har fået færre udenlandske og flere danske kunder igennem de sidste 2 år. Det er især den danske moms og porto, der gør livet sur for os, men vi har fået bedre distributionskanaler i udlandet, så vores titler også kan findes rundt omkring i verdenen. Vi håber også på, at vi med tiden bliver store nok til at kunne åbne en forretning. Desværre betyder det jo også gerne, at der skal flere mainstream udgivelser på tapetet.’

Indtil videre har ADP udgivet en håndfuld ting der kun har været tilgængelig på LP, men da undertegnede ikke er den store fan af LP formatet og ej heller ejer en pladespiller, kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om disse. Efterhånden indeholder ADPs diskografi dog også 3 CD udgivelser, så her følger en gennemgang af disse, samt en forsmag på hvad man kan forvente sig fra den kommende Wolfslair CD ”Odin”; alle anmeldelserne suppleres af en kort kommentar fra Liam. Lad os starte i kronologisk rækkefølge med Ad Noctum:

De tolv numre på “The Excellence of Supremacy” CD’en med det danske black metal band Ad Noctum består af 5 skæringer fra den oprindelige “The Excellence of Supremacy” demo krydret med 6 kompositioner fra den lidt ældre ”Jus Primae Noctis” demo samt det enlige ”Apoptosis” nummer kilet ind imellem. På det ellers fede indledende titelnummer medvirker Monica Petersen fra Sinphonia, som jo synger fedt, men duetten med den mandlige vokal falder lidt uheldig ud; de kommer ligesom lidt ’skævt’ ind på hinanden. Mere overbevisende er den grumme “Dødsvandring”, hvor Simon Smerte fra Exmortem og Horned Almighty medvirker på vokal, mens Monika dukker op igen på den over 8 minutter lange ”Satans Søn”, som nok er min favorit på “The Excellence of Supremacy”; her falder Monicas stemme nemlig perfekt ind i musikken. Efter det enlige nummer ”Apoptosis” starter ”Jus Primae Noctis” delen af albummet med en intro af samme navn, der på en spooky og effektiv måde blander en sample fra en eller anden drabelig sværdduel med udvalgt musik fra filmen ”Bram Stoker’s Dracula”. Desværre skæmmes resten af ”Jus Primae Noctis” demonumrene lidt af en mindre heldig produktion, men ikke mere end at man trods alt fornemmer, at musikken egentligt ikke er væsentligt svagere her end på de 5 “The Excellence of Supremacy” demonumre. Der sluttes af med dejligt smadrede og rå coverversioner af henholdsvis ”Death In Fire” oprindeligt med Bathory og ”Deathcrush” oprindeligt med Mayhem. Alt i alt er “The Excellence of Supremacy” et ganske fint lyddokument over Ad Noctums tidlige virke, og undertegnedes interesse i bandets fremtidige musikalske færd er i hvert fald blevet vakt. - Byrial

Liam : ’Kontakten til Ad Noctum kom ganske naturligt, da Impaler jo er guitarist i bandet. Demoerne havde været efterspurgt længe, og da de var meget limiterede, besluttede vi at genudgive dem på CD. Dette blev et skift for ADP, som tidligere havde været et rent vinyl label. Ad Noctum er klart Danmark ypperste satanisk black metal band; mere behøves der ikke siges om den sag!’

Dette er en split indeholdende 3 numre fra både australske Portal og canadiske Rites of Thy Degringolade. Underligt nok er det dog Portal der lyder mest som et canadisk band, da de smadrer løs i typisk canadiske war metal stil. Portal spiller dejlig beskidt og brutalt, men mangler alligevel i mine ører lige det ekstra, der for alvor gør dem spændende. Rites of Thy Degringolade er derimod noget mere interessante, og deres første nummer på splitten, nemlig “Chronophobia”, starter ud med noget sublimt snørklet guitarspil, der minder mig lidt om Shaune Kelley fra de gamle Ripping Corpse dage tilsat lidt inspiration fra Macabre! Superfedt! Også det efterfølgende titelnummer ”Our Dreadful Sphere” overbeviser med noget lækkert trommespil og et syret afsluttende high-pitched skrig, der minder mig om skøre den skøre forsanger Alex fra det hollandske band Inquisitor, hvis nogle ellers kan huske ham. Jeg er ikke helt overbevist mht. Portal, men Rites of Thy Degringolade glæder jeg mig til at høre mere til i fremtiden; et spændende band! - Byrial

Liam : ’Portal og Rites Of Degringolade faldt lige i skødet på os; indspilningerne var færdige og skulle have været ude på australsk Decius Records (har bl.a. udgivet Hellsermon), men desværre lukkede det label. Så stod de uden label. Rites Of Degringolade havde tidligere udgivet hos Pestifer, så de havde gode erfaringer med Danmark. Så de kontaktede os. Rites Of Thy Degringolade er canadisk uden at lyde alt for canadisk. De er velspillende og meget oversete. Deres 3. fuldlængde er ved at blive indspillet på nuværende tidspunkt og udkommer på Nuclear War Now! Portal er australsk galskab på et højere plan; deres debut ”Seepia” er hård kost for lytteren, men vi er heller ikke ude på at behage mængden.’

Jeg fik aldrig hørt Koldborns første album “First Enslavement”, der udkom på DieHard Music, men siden debuten er der sket en del udskiftninger i bandets rækker, og med det nye mini-album “The Devil of All Deals“ er Koldborn rykket over til ADP. Det kan godt være at Koldborn spiller dødhamrende traditionel death metal, men det behøver jo ikke i sig selv være en skidt ting, når udførelsen og kvaliteten af materialet er i top, og det er såmænd tilfældet på “The Devil of All Deals“. Koldborn sætter med andre ord hverken nye standarder for ekstremitet eller tekniske fiksfakserier, men til gengæld har de så noget som så mange andre bands overser i forbifarten; nemlig memorable og fængende kompositioner. At teksterne også synes at være noget mere velskrevne end hovedparten af danske dødsmetal bands er kun et yderligere plus. Spilletiden for de 5 numre kravler kun lige et par minutter over et kvarter, men der er til gengæld tale om ’effektiv spilletid’, for alle skæringerne har hver især noget tiltalende at byde på. F.eks. har nummeret ”A Stir of Unreason” nogle dejligt tunge breakdowns, der uimodståeligt inviterer lytteren til at få rørt sine nakkemusklerne, mens ”Hand-Held Hate” næsten nærmer sig regulær death’n’roll komplet med en overraskende melodisk guitarsolo. Titelnummeret har rent lyrisk et næsten Edgar Allan Poe agtigt præg over sig, mens musikken groover lystigt og tungt derudaf. Produktionen har Jacob Bredahl fra Hatesphere/Barcode taget sig af, mens Tue Madsen har stået for masteringen, hvilket har resulteret i en passende tung og vellykket lydside. Hvis niveauet fra denne mini-CD kan bibeholdes på det full-length album bandet pønser på at få indspillet og sendt på gaden inden årets udgang, kan yndere af den danske death metal scene vist godt så småt begynde at glæde sig. Ventetiden kan passende fordrives med denne overbevisende “The Devil of All Deals“ mini-udgivelse. – Byrial

Liam : ’Koldborn udgivelsen var mest ment som en vennetjeneste til bandet, da vi kender dem personligt. De stod uden kontrakt og havde nogle fede numre klar til en promo, og så ville de gerne have en vinyl version (som vi gerne skulle få ud snart). Dette er nok den mest atypiske udgivelse for ADP, da den er meget moderne. Så derfor er det nok ikke noget der bliver gentaget. Denne udgivelse er nok mest interessant for mig i ADP, da Impaler ikke er så meget til death metal.’

Danske Wolfslair hed tidligere Legion, men eftersom der er op til flere bands under dette navn, har bandet i forbindelse med det kommende debutalbum ”Odin” valgt at skiftet navn til Wolfslair. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg dog slet ikke have gættet på, at Wolfslair var danske, for deres rå form for ’heathen war metal’, som de kalder det, lyder mere i retningen af canadiske bands som Axis of Advance, Conqueror, Revenge og gode gamle Blasphemy; altså grupper der blander inspiration fra death/grind á la gammelt Morbid Angel eller Terrorizer med et skvæt kaotisk black metal tilsat et uforsonligt krigerisk tekstunivers. På det lyriske plan kaster Wolfslair sig dog modsat deres canadiske kollegaer ud i at berette om vikingetogter, nordisk mytologi og andre nordiske temaer i tekster, der i overvejende grad fremføres på dansk. Og det virker fremragende! Der startes ellers blødt ud med en næsten Black Sabbath agtig indledning til albummets første nummer ”Horder”, men den sagte lyd af regn, buldrende tordenvejr og sprødt guitarspil afløses snart af et sandt inferno af kakofonisk ekstremmetal af næsten uhørt vildskab efter danske standard! Wolfslair er milevidt fra det polerede neo-metal udtryk som diverse danske grupper fortjent scorer store udenlandske pladekontrakter på; dette her er rå og uforsonlig undergrunds ekstremmetal for de helt hårde drenge! I stil med nummeret ”The Dawn of a New Age” fra Satyricons ”Nemesis Divina” album gennembrydes lydbilledet på skæringen ”Tapre Krigere” pludselig af lyden af skarpt krydsede klinger, og i det hele taget er nummeret faktisk overraskende melodisk, når man først får ørerne op for de underliggende strukturer i guitarspillet. Den march-agtig “In The Light of The Full Moon” fremturer med noget militant trommespil, mens det mest regulære black metalliske nummer på ”Odin” er den afsluttende ”Nidhug”, hvor der endda benyttes isnende keyboards, og hvor selveste hr. Nidhug alias Panzergeneral Jørmundgand naturligvis medvirker på gæstevokal. Alle de ovenfor nævnte ADP udgivelser har deres ubestridelige kvaliteter, men specielt Wolfslair har i den grad overrasket mig positivt; hvis man vil have sin metal så brutal og kompromisløs som muligt, kan man godt så småt begynde at spare op til at ”Odin”, der bliver udgivet engang senere på året; det tegner nemlig efter min mening til at blive et foreløbigt højdepunkt i ADPs diskografi! – Byrial

Liam : ’Wolfslair kontakten kom i stand via mund-til-mund metoden. Bestial Butcher, trommeslageren i Wolfslair, var en god kunde, som jeg snakkede lidt med, og da snakken faldt på Legion, kunne han berette, at de var i gang igen under navnet Wolfslair. De sendte os en rehearsal optagelse, som blæste mig helt omkuld! De er på nuværende tidspunkt Danmarks mest hårdtslående band, og Ynleborgaz fra Angantyr har formået at give dem en fantastisk lyd.’

Deri kan jeg kun være enig! Med Wolfslair albummet klar til udgivelse i den nærmeste fremtid, måtte jeg lige høre, hvilke andre spændende sager der er i støbeskeen fra ADPs side både på kort og lidt længere sigt?

Liam : ’Den nærmeste fremtid byder på en split LP med Nunslaughter fra USA og Victimizer fra Danmark, hvis ellers inkompetencen fra trykkeriet kan blive løst. Samt den omtalte Wolfslair CD og en Koldborn 10 tommer LP. I støbeskeen på længere sigt har vi en split LP med Rententum Curiae, et fransk band der spiller okkult thrash, og Devil Lee Rot som efter eget udsagn spiller New Wave Of Swedish Blackened Heavy Metal, så der er tale om heavy metal med denim veste og black vokal. Et stykke klassisk dansk black metal, Mareridts 10 tommer LP ”Mors Angelorum” som skulle have været ude på Regimental Records for meget længe siden, fortjener også klart at komme på vinyl. Desuden en vinyl udgave af Astriaal ”Renascent Misanthropy” på vej; et australsk band, der spiller black/death metal i stil med Dissection, og skiven falder klart i vores smag. Derudover forventer vi at komme til at udgive Ad Noctums debut, med mindre de får bedre tilbud. Det bliver en overraskelse for alle! Til sidst har vi noget meget stort under opsejling, hvilket kunne blive den ultimative ADP udgivelse, som aldrig bliver overgået! Vi forventer at kunne offentliggøre det i oktober. I den forbindelse skal der sendes en hilsen til Nattevogteren! (Red: den mand dukker da også op overalt!) Fremtiden tegner mørk!’

Ja, det tør da vist svagt antydes! Man får jo helt sved på panden af al den ADP aktivitet! Afslutningsvis ville jeg lige høre Liams vurdering af kvaliteten og styrken af den danske undergrunds musikscene lige pt., specielt hvad angår death og black metal. Og så får han ved samme lejlighed lige chancen for at sende en hilsen ud til Clonemetals læsere og andre personager af betydning for ADPs virke.

Liam : ’Den danske undergrund er i dag nok en del stærkere end for f.eks. 5 år siden. Det lader til, at de danske musikere er ved at tage det seriøst og har nået et niveau, hvor det er ved at blive interessant. Udlandet er også ved at få øjnene op, så jeg tror den danske scene får mere opmærksomhed nu end før. Der skal lyde en stor hilsen til de bands som vi arbejder og har arbejdet sammen med! En stor tak til vores kunder; der er en del Clone læsere iblandt! En særlig hilsen går fra mig til Impaler; my partner in crime, Bjørn for brok og ydelser som web-master, Necrodevil, Panzergeneralen, Galheim og Bestial Butcher.’

Herfra skal der også lyde en tak til Liam/Telal for velvilligt at agere ’forsøgskanin’ i denne pilotudgave af Clone Industries. Udover Ancient Darkness’ egne fede udgivelser har selskabet som omtalt efterhånden også fået en velassorteret mailorder sektion op at køre, hvor det er muligt af få nallerne i diverse obskure death og black metal udgivelser, så det er bare om hurtigst mulig at tjekke sagerne ud på : www.ancientdarkness.dk! Med Liams egne ord; fremtiden tegner ’mørk’ for ADP! - Byrial