Medlemmer :
Lasse Skov: vokal og guitar
Mark Drastrup: guitar
Tobias Nefer: bas
Martin Haumann: trommer
 
Stil/Genre :
Thrash
Links :
www.myspace.com/essencemetal

www.essencemetal.com

Relaterede Bands :
Artillery, Slayer, Exodus, Kreator
 
Profil :
Essence er et ungt band fra det mørke Nordjylland, der på deres yderst vellykkede debut ”Lost in Violence” spiller thrash metal af den gamle skole. Ja, hvis ikke det havde været pga. en moderne produktion, ville man rent faktisk tro at disse velspillende ungersvende var født ca. 25 år for sent!

På ”Lost in Violence” får man nemlig behagelige associationer i retning af 80’er bands som Slayer, Exodus, Kreator og selvfølgelig vores egen thrash metal institution Artillery, der vel nærmest kan betegnes som en slags ’storebror’ til Essence. Alligevel formår Essence de tydelige inspirationskilderne til trods på fin vis at vinkle materialet på debuten på en personlig måde, der giver plads til både catchiness, aggression, melodi og især bassist Tobias Nefers små lækre detaljer.

Bandet har i hvert fald med deres meget overbevisende og stilrene debutalbum fortjent at blive genstand for øget opmærksomhed både herhjemme og i det store udland, så på den baggrund er Essence velfortjent vores Clonebaby i det næste stykke tid. - Byrial

Læs Clonemetals mere indgående anmeldelse af ”Lost in Violence” HER